DEN BENHÅRDE TRIO FRA ROM – SPAGHETTI-ROCK MED SMAG AF AMORE OG ATTITUDE!

27. februar 2026 - 20:00

Nogle bands opstår i en garage. Andre opstår på et slot i Rom. Den Benhårde Trio fra Rom er ikke et helt almindeligt band – det er et musikalsk sammenstød mellem rock’n’roll, italiensk temperament og en fest, der tog overhånd.

Det hele begyndte, da Anders Blichfeldt blev hyret til at sammensætte et band til et bryllup i den italienske hovedstad. Publikum var en eksplosiv blanding af danskere og italienere, unge og gamle, og ikke mindst en brud, der var halvt så gammel som gommen. Musikken skulle ramme dem alle, og sådan blev Spaghetti-rock født.

Her er tale om italienske evergreens fra legender som Louis Prima og Dean Martin blandet sammen med Anders’ store bagkatalog fra både Big Fat Snake og hans lange solokarriere. Vi får en musikalsk lasagne, hvor lagene af velkendte melodier og overraskende twists smelter sammen til ren feststemning. Forestil dig “Bonsoir Madame” som “Buonasera Signora”.

Den første aften var ren magi. Selv tjenerne stoppede op med bakkerne i hånden: Hvad i alverden er det her? Det var lyden af et band, der ikke kunne ignoreres.

Nu er Den Benhårde Trio fra Rom løs – klar til at give publikum lyden af en italiensk sommernat med fuld pedal.

Menu

Hovedret: Honningmarineret svinefilet med glaseret læg, æblekompot og salviesauce.
Dessert: Lime panna cotta med crumble

BESTIL BILLET HER

Alle arrangementer på Spillestedet Blokhus afholder på Restaurant Nordstjernen