*Det er et danse arrangement*
Elvis Presley, klodens mest sælgende kunstner. Et ikon for millioner af mennesker. Og her – næsten fem årtier efter sin død – større end nogensinde.
Henrik Busborg & the Devils hylder ”The King Of Rock ’n’ roll” med et topprofessionelt Elvis-show med et sikkert blik for helheden og nænsom kælen for detaljen.
Aftenens set up tæller foruden Elvis et 4-mandsband, 2 korpiger, så tankerne ledes uvilkårligt tilbage til tv-showet ”Aloha from Hawaii” eller 1970’ernes pompøse Las Vegas-koncerter. Det er Elvis, når han var allerbedst: Dynamisk, energisk og fuld af overskud!
”Jailhouse Rock”, ”Blues Suede Shoes”, ”Love me tender”, ”Hound Dog”, ”Return to sender”, ”Suspicious Minds”, ”Burning Love” – gigantiske Elvis-hits leveret med overbevisning og energi.
Henrik Busborg er to gange kåret som Danmarks og Nordens bedste Elvis i konkurrencer afviklet af den officielle danske fanklub. I 2012 placerede han sig blandt de allerbedste ved verdens største Elvis-konkurrence i canadiske Collingwood.
”Elvis” & the Devils har de sidste år optrådt for fulde huse i hele landet. Det anmelderroste show høster anerkendelse fra alle sider. Elvis Presleys egen tour manager, Charles Stone, var således klar i spyttet, da han oplevede showet: ”That’s a damn good band!”
Henrik Busborg & the Devils – Elvis has NOT left the building!